Søg
Login
Login faciliteten anvendes p.t. kun af medlemmer der opdaterer hjemmesiden.
 



Start Fra medlem til medlem Historier / Beretninger > Yina's hjørne

Yina's hjørne

Yina's hjørne

Dette er et brev fra den alpine skiløber Yina Moe-Lange. Yina er en 18 årig dansk alpin skiløber fra Skiklubben Hareskov som er bosat og træner i USA. Hun er født i Japan, hvor hun begyndte at ski som treårig. Hun har deltaget i skiløb siden hun var syv og var som 16 årig blandt de yngste deltagere ved vinter OL i Vancouver. Yina går på Middlebury College i Vermont hvor hun er medlem af universitets NCAA skiteam. Yina kan også følges på sin hjemmeside: Yina.dk.
Så er min skisæson ovre for denne gang, og den sluttede endda rigtig godt idet jeg kommer ned på godt 41 FIS points i storslalom.

Det bedste var, at jeg fik arbejdet mig støt ned i points i løbet af sæsonen og fik en række stabile resultater på det niveau. Det er et super godt udgangspunkt for næste sæson.
Det er ellers været noget af en usædvanlig vinter for den amerikanske Østkyst – den omtales som den dårligste skisæson i de sidste tredive år. Først fik vi ingen sne og da den endelig kom, ja så smeltede den så hurtigt igen, at de sidste skiløb jeg skulle have deltaget blev aflyst. På det tidspunkt var der kun mudder tilbage på bakkerne. Jeg fik derfor ikke så meget tid på ski som jeg havde lyst til i denne vinter, men vil til gengæld prøve at få mere sommer træning på plads som forberedelse til næste sæson.


Jeg er kommet igennem min første sæson på mit NCAA college skiteam – det er slut med at få vasket tøj – og det har været en fantastisk oplevelse. Vi deltager i skiløb som et hold og der er en meget intens konkurrence universiteterne imellem. Vi har konkurreret over seks uger med et slalom og et storslalom løb hver uge og det kulminerede i finalen som blev afholdt af mit universitet som en stor tredages fest hvor skolen lukkede om man festede og rigtig mange kom ud på skibakken for at heppe på os. Vores maskot, panteren, var forløber og det var min lillebror Peter også – han var meget stolt over at få lov til at være med – flere af deltagerne er også med i World Cup løb, så niveauet er meget højt i disse konkurrencer. 
Det er et kanon koncept at jeg kan studere og konkurrere på højt plan på ski, men det er også hårdt. Mit universitet er berygtet for arbejdsbelastningen med høje krav til det akademiske niveau og man kan ikke bare tage fri for at stå på ski. Det har krævet en vis tilvænning at få det til at fungere og jeg har måttet lære at ski bedre på is som jeg ikke har været vant til på Vestkysten. Jeg savner lidt at ski Super G og styrtløb, men det er ikke en del af universitets konkurrencerne, men til sommer håber jeg at få mulighed for at spænde de hurtige ski på igen. Og jeg savner at friski mere – men det var også vejrets skyld i vinter.


Da mine løb denne uge blev aflyst, fik jeg til gengæld muligheden for at komme hjem på besøg i min forårsferie – det man på amerikansk kalder Spring Break – for at være sammen med familien. Jeg er jo flyttet meget langt hjemmefra; det der svarer til fra Danmark til et sted i Afghanistan i distance (og kultur…), og det er ikke altid lige let.  I dag har jeg været ude at friski med min bror, Jacob – super skægt da ham er en kanon friskier. Han kombinerer det med at deltage i universitets løb for University of Berkeley på USCSA niveau. I dag brækkede han min gamle ski som han lånte…han hoppede lidt meget på nogle store pukler, men vi havde det sjovt. Min bror, Peter, er fortsat en af de bedste for hans årgang i USA og hans medalje samling vokser hele tide. Adam, min yngste har fundet et glimt af glæden ved at ski – noget som vi altid vil have sammen.

 

 

Dette er et brev fra den alpine skiløber Yina Moe-Lange. Yina er en 17 årig dansk alpin skiløber fra Skiklubben Hareskov som er bosat og træner i USA. Hun er født i Japan, hvor hun begyndte at ski som treårig. Hun har deltaget i skiløb siden hun var syv og var som 16 årig blandt de yngste deltagere ved vinter OL i Vancouver. Yina træner skiløb på fuldtid med henblik på at nå absolutte top i sin sport. Yina kan også følges på sin hjemmeside: Yina.dk.

Middlebury College, Vermont - november 2011
Hvem skulle nogensinde have troet at vaskeservice skulle være signalet på at skisæsonen er i gang? Vel, det er det på Middlebury College hvor jeg går i skole og skier nu. Det er ved at blive koldt og den første sne er faldet - men det var ikke det der signalerede at skisæsonen er i gang. Nej, i går fandt jeg ud af at vi officielt er i gang igennem den besked jeg fik om at nu kan jeg aflevere mit vasketøj til vaskeservice.

I september startede jeg på amerikansk college i staten Vermont som ligger tæt på den canadiske grænse. Efter jeg blev student i sommers, ville jeg gerne fortsætte med at ski. I USA går stort set alle klubprogrammer til og med man bliver student og så stopper de fleste med at ski. Nogle få fortsætter på det amerikanske landshold, med det er jo ikke en option for en dansker og selv med de bedste intentioner har Danmark ikke noget program som eliteskiløbere kan følge. I USA har de amerikanske universiteter en række sportsgrene hvor man konkurrerer indbyrdes mellem universiteterne. Det findes på flere niveauer og det højeste niveau kaldes NCAA. Indenfor skiløb der ikke så mange universiteter at vælge imellem og konkurrencen er hård for at komme på holdene. Mange af skiløberne er tidligere landsholdsløbere som runder deres skikarriere af med et uddannelsesforløb. Jeg tror dette koncept kan have interesse for mange af de yngre danske skiløbere som har blod på tanden for at fortsætte med skiløb på et højere niveau efter afslutning af gymnasiet. Selv om jeg ikke har været ude med ski under fødderne med mit nye hold endnu har jeg meget glæde af at være en del af et skitteam. Der er daglige workouts laver vi sammen i en gruppe - jeg har altid været lidt misundelig på dem der har haft muligheden for at gå på skigymnasium som jo aldrig blev en realitet for mig, for de har haft mulighed for at have en fast gruppe at træne sammen med. Jeg er rigtig glad for at jeg de næste fire år har et hold, træningsmuligheder og muligheden for at fortsætte med at ski (og mine forældre er glade for at jeg har får en uddannelse i samme åndedrag).

Sommeren gik med nogle korte ski camps og jeg fik blandt andet muligheden for selv at være træner for nogle yngre skiløbere og det gik rigtig godt. Jeg er vant til at arbejde med børn i alderen 6-12 år da mit sommerferie job var som atletiktræner for det hold hvor jeg har trænet unge de sidste fire år. Der skulle jo tjenes til betaling af mit college. Det må nok lige bemærkes at det ikke er billigt at studere i USA og man betaler for uddannelse her - så et sommerjob var godt at have. Med øje for målet som jo lige nu er OL 2014 skal skiene smørres og jeg glæder mig til næste uge hvor vi starter med at skitræne i Colorado.

Junior VM i Crans Montana, Schweitz
Yina med fart på i Storslalom
Yina med fart på i Storslalom.

Den første uge af februar var jeg i Schweitz til junior VM. Jeg ankom til en strålende blå himmel og vi havde godt vejr hele ugen hvilket gjorde alting meget lettere. Der var ikke ret meget sne, men på mirakuløs vis havde arrangørerne fået skovlet og lavet sne, så de to løjper løbene fandt sted på var i perfekt stand – gik man blot få skridt ud af løjpen var der masser af bar skovbund og de andre løjper var fyldt med sten og kun et tyndt lag sne. Men sådan er det også derhjemme i USA, men der er sneen regnet væk. Vi har ”La Nina” vejr i år, så vinteren er helt unormal og der er ikke meget sne tilbage på vestkysten af USA. Jeg kan melde at der ikke er sjovt når man kører på ski i regntøj med store gummihandsker på, og man ikke kan se noget på grund af vand på linserne. Så alt andet lige nød jeg forholdene i Schweitz.

Vi var fire danske juniorer, to bosiddende i Norge, en som går på svensk skigymnasium og mig fra den anden side af kloden. Det er altid rart at møde de andre danskere, vi er stort set samme alder og kommer til at ski sammen i mange år.

Jeg deltog i storslalom, slalom og super G. Jeg blev nummer 34, 37 og 32 i de respektive løb. Det var absolut ikke nogle af de bedre løb jeg har kørt – jeg kan se på den video der blev optaget at det ikke ligner mit daglige skiløb, men det er jo netop en af de ting man skal lære ved at være med til de store mesterskaber. Den erfaring jeg tager med hjem efter et arrangement som dette, er en vigtig del af fundamentet i min videre udvikling. Så kan jeg godt acceptere at jeg mistede en del tid på at stave mig på tværs af bakken da jeg var for sent til en port - men det var porten som halvdelen af feltet udgik ved, og jeg klarede det næsten. Der var mange der udgik i alle discipliner og jeg hørte megen snak om at banen og bakken var for udfordrende. Men det er vel der skal til når man skal finde verdens bedste.

Der plejer at være World Cup samme sted og man kunne mærke de var vant til at arrangere. De schweiziske soldater som var der til at holde løjpen i god stand var alle rigtige gode skiløbere og gjorde et stort stykke arbejde ud af at holde banen rimelig med de mange deltagere.

Danmarks Radio var på besøg og fulgte os i flere dage for at kunne lave en udsendelse i serien “Min Sport”, som dækker mindre almindelige sportsgrene. Udsendelsen kan ses her på min hjemmeside: http://www.yina.dk/min-sport-danmarks-radio-alpin-ski.html.

Yina i Min Sport, Danmarks Radio
Yina i Min Sport, Danmarks Radio

Yina med fart på i Storslalom
Peter helt til tops.

Der er mange der kalder skiløb en rutsjebane sport, det går nemlig op og ned ad bakke. Denne sæson har tingene ikke rigtig flasket sig, endnu, men jeg håber at den sidste del af sæsonen kan opveje den første, men uanset hvordan det går, ved jeg at jeg bare må blive ved med at klø på.

Og lige for at følge op på min lillebror, så er jeg den meget stolte søster lige nu. Peter har netop vundet storslalom i de regionale mesterskaber for staterne Washington, Oregon og Idaho. De bedste fra hver klub har kvalificeret sig til mesterskaberne som er de største af deres slags for de 13 årige og under i hele USA. Godt klaret Peter!

Sæsonoptakt - Dec. 2010.

Sommeren gik hurtigt, næsten for hurtigt, idet jeg var af sted på tre skitræningslejre og en løbelejr. Jeg har lavet en del styrketræning og konditionering når jeg har været hjemme i løbet af sommeren. Jeg løber blandt andet terrænløb med mit skolehold og er holdkaptajn for holdet i år – det er rigtig hyggeligt, giver god motion og selv om jeg ligner en fisk ude af vandet i forhold til nogle af de tynde langgarvere, er jeg en ret habil løber.

USA har én gletsjer hvor man kan stå på ski hele året, Mt. Hood, Oregon. Det er ca. fire timers kørsel fra Seattle, hvor jeg bor, og det giver mig gode sommertræningsmuligheder. I Juni var jeg med det amerikanske udviklingshold (US D-Team) på Mt. Hood i knap to uger. Vi fik lavet en masse øvelser og grundliggende tekniktræning.  Mt. Hood kan være utrolig smuk i godt vejr, men der er meget ustabilt vejr i regionen, så vi oplevede også rigtig sommersnestorm og måtte ud at skubbe bilerne op ad bakken.

alt

Jeg havde endnu en træningstur til Mt. Hood inden jeg tog turen til New Zealand. Det er et meget smukt land med masser af bakketoppe og får overalt. Sneen var rigtig god og vi fik solid træning i de to uger jeg var der. Gudskelov nåede jeg lige hjem inden jordskælvet, der rystede New Zealand i sommers. Mine holdkammerater var blevet længere end jeg, og de vågnede op midt om natten på deres hotel med et stort bump. Det var ikke nogen rar oplevelse rapporterede de, men de kom gudskelov ikke til skade.

Jeg skulle efterfølgende have været til Chile, men da mine trænere tjekkede sneforholdene ud, fandt de ud af at turen ikke kunne gennemføres da sneen var smeltet. Det betød at jeg pludselig havde to måneder uden at skulle stå på ski og jeg tror mine forældre syntes jeg opførte mig som jeg havde abstinenser. Men, så var der mere tid til styrketræning og jeg går meget stærkere ind i sæsonen end jeg før har været. Desværre har jeg ikke kunnet løbe i de seneste to måneder fordi jeg har en fibersprængning i min øverste mavemuskel. Jeg har dog kunne lave anden træning imens, nogen gange med maven tapet ind.

Selv om jeg var ked af at min skitur ikke blev til noget, kom der noget godt ud af det – en forlænget weekend i Danmark, hvor jeg modtog Årets Sportspris 2010 af Danmarks Skiforbund. Det var en dejlig overraskelse og jeg sætter meget pris på den - det viser at der i Danmark tænkes på mig selv om jeg fysisk er bosiddende lang væk og det er en god moralsk støtte fra forbundet. Jeg blev også glad for at høre fra Skiklubben Hareskov at jeg har modtaget Poul Andersens vandrepokal i år. Desværre var jeg lige rejst hjem igen da det blev annonceret, men jeg håber at komme til Danmark snart igen og træffe Poul.

alt

Jeg går i det, der svarer til 3. G og det er tid til at søge videregående uddannelse. Desværre har det amerikanske skolesystem ikke hørt om den Koordinerede Tilmelding. Her søger man på videregående uddannelse i løbet af skoleåret direkte til hvert universitet, normalt med deadline den 1. januar. Den simpleste ansøgning er 10 sider lang og man skal skrive flere stile som skal vedlægges. Det er et kæmpestort arbejde og jeg er begyndt på det og forsøger at nå det samtidig med at skolen og træningen skal passes.

Efter Danmark var jeg en tur på Mt. Hood og træne igen- desværre blev det snestorm og vi fik kun trænet nogle få dage. Turen gik næste direkte videre til Europa. Vi trænede først på ski indendørs i Dortmund – der er i det mindste ikke vejr problemer, men sneen i de store haller har en tendens til at blive meget iset. Turen gik videre til Mölltal gletsjeren i Østrig. Vi kom netop som vinteren havde besluttet sig til at melde sin ankomst og det var meget begrænset træning vi fik ud af den tur, men jeg fik da nogle gode hygge sludre med Tina Maze på liften.

Nu er jeg i Colorado i USA til sidste afpudsning inden sæsonen går i gang. Jeg startede med et universitetsbesøg på University of Denver, som har vundet de amerikanske mesterskaber i skiløb de sidste to år.  Det er et rigtig godt team med gode trænings- og udstyrsforhold og deres faciliteter er helt i top. Det var mægtig interessant at se og høre om. Vel, måske er kravene for at få en plads på holdet et ”strecth” – top tre i Nordamerika Cup (svarende til Europa Cup) – men man skal aldrig sige aldrig.

De første to dage i Colorado trænede jeg sammen med min lillebror, Peter, som er 11. Han var på sin første ski camp nogensinde og det var alle tiders oplevelse for ham. Han er allerede et halvt hoved højere end mig og tyngdekraften er hans bedste ven. Han er en formidabel skier for sin alder – jeg kunne se hvordan hans træner strålede når Peter runder porten med godt tryk på yderskien. Jeg er sikker på at I kommer til at høre meget mere om ham.

alt

Jeg træner i Vail, Lindsey Vonns hjemby. Der er skiløbere fra hele verden og selvom der er masser af hoteller at vælge imellem, bor vi alle samme sted. Lindsey Vonn har eget voksrum, lige ved siden af mit teams og det kan være meget underholdene når hendes voksmand er i gang til Tyroler musikken med en smøg i munden (der er streng rygning forbudt i voksrum). Forleden havde min træner arrangeret at jeg delte træningsbane med søstrene Maria og Susanne Riesch og resten af det tyske team, og jeg gjorde mit yderste for at følge med.

Nu runder vi Thanksgiving , den største amerikanske helligdag i løbet af året. Jeg bliver i Colorado og fejrer det med en veninde og hendes familie.  Løbene starte så småt nu og indtil jul vil jeg tilbringe det meste af tiden i Canada med løb og træning. Kryds fingre for mig.