Søg
Login
Login faciliteten anvendes p.t. kun af medlemmer der opdaterer hjemmesiden.
 



Start Fra medlem til medlem Historier / Beretninger > Nyhedsbrev fra Casper

Nyhedsbrev Casper

 

Dagbog: Topolino 2011 / Casper Dyrbye

I uge 11 var det endelig blevet tid til årets højdepunkt; Topolino i Folgaria i Italien. Topolino regnes som VM for løbere op til 15 år.
Det var et lille dansk hold der tog til Topolino i år, da alle fra U15 landsholdet alle andre end min lillebror Jacob og jeg, havde valgt at tage til Danmarks Mesterskaberne på Kvitfjell  i stedet for. Grunden til at vi valgte at tage til Topolino var, at det i år er sidste år jeg kan deltage i Topolino, og Topolino er bare det største, da det kun er her at alle landene stiller med alle deres bedste løbere. I år kom der landshold fra 44 lande fra hele verden.
Med på turen var vores far som også er vores træner og vores mor.
 

Tirsdag d. 15/3/2011.
I dag var det dagen, hvor vi skulle af sted til Italien. Jacob og jeg havde pakket hele ugen op til, og sat os op til at lave nogle gode resultater. Vi kørte direkte efter Jacob og jeg var kommet hjem fra skole. Turen ville tage ca. 12-14 timer. Desværre havde jeg hele dagen i skolen hostet som en søløve og haft hovedpine, så det var ikke så fedt.
Turen ned til Italien brugte Jacob og jeg tiden på at se film, lave lektier og sove.
Onsdag d. 16/3/2011.
Jacob og jeg vågnede i bilen efter at havde sovet i bilen på en rasteplads i Østrig ca. 150 km. fra vores hotel, så der var stadig et stykke vej før vi var fremme.
Da vi kom til foden af bjerget hvor hotellet og skiområdet lå, begyndte bilen at slingre meget, og da jeg har en tendens til nemt at blive meget køresyg og i forvejen ikke havde det så godt, fik jeg det rigtigt skidt.
Da vi endelig nåede frem til vores hotel, blev vi lidt skuffede over værelserne. Hotellet skulle være 4-stjernet – men det lignede det slet ikke. Det fedeste ved hotellet var, at det lå lige op til pisten
Dagen gik med, at få styr på informationer om holdmøde, tidsplaner og indmarch osv., og jeg lå det meste af dagen i sengen og hostede.
Det var heldigt, at der endnu var 2 dage til konkurrencerne, så vi håbede, at jeg kunne nå at blive frisk. Vejret var heller ikke for godt. Det var 5 plusgrader, og sneen var meget våd og sjasket.

Torsdag d. 17/3/2011.
I dag skulle vi op på bjerget for at se pisterne. Vi spiste morgenmad tidligt også var det ellers bare af sted ud på pisten, selvom jeg stadig ikke havde det så godt. Min far var heller ikke helt frisk og han skulle til seedningsmøde og ordne ski, så han kom ikke med på bjerget.
Vi havde ikke selv porte med, men vi mødte det østrigske og det franske hold, og vi fik lov til at træne med dem. Det var ret fedt at træne med nogle af de bedste løbere i verden, og mærke at vi ikke var ret langt efter dem.
 Da vi havde trænet i ca. to timer, hjalp vi med at tage banen ned og kørte så videre for at få noget frokost. Det havde regnet hele formiddagen, så Jacob og jeg var gennemblødte og frøs. Vi fandt hurtigt restauranten hvor vi havde spisebilletter til, og fik så noget at spise og fik varmen lidt. Efter vi havde spist, gik vi ud for at køre nogle friløb på konkurrencebakken, hvorefter vi tog hjem for at gøre os klar til indmarchen og åbningsceremonien.
Vi spiste aftensmad lidt tidligt, da det ville blive for sent efter åbningsceremonien. Mens vi ventede på at indmarchen skulle begynde, byttede vi pins og talte med løberne fra de andre lande
Ved indmarchen gik vi gennem hele byen med dannebrog og skiltet med DANMARK. Selve åbningsceremonien blev holdt på torvet i byen, og der var rigtigt mange mennesker til at kigge på. Desværre elsker italienere åbenbart at høre sig selv tale, så der blev holdt rigtigt mange lange taler, så til sidst var vi så trætte, at vi begyndte at gå hjemad, så vi kunne være friske til dagen efter. Men da vi kom hen til bilen begyndte det store fyrværkeri heldigvis. Som altid var fyrværkeriet ved åbningen af Topolino helt fantastisk, og vi var glade for, at vi havde nået at se det.
 
Fredag d. 18/3/2011
I dag var det endelig første konkurrencedag. Jeg skulle kører slalom, og Jacob skulle kører storslalom. Vi stod op allerede kl. 5.30 for at være klar til besigtigelsen og få pakket alt vores udstyr.
Desværre skulle Jacob og jeg køre på to forskellige bjerge, så vi så ikke så meget til hinanden i løbet af dagen.
Min far og jeg tog op til start, og mens min far gjorde skiene klar, løb jeg et par opvarmningsture i opvarmningsbanerne
Da besigtigelsen startede, kunne vi med det samme se, at banen var meget teknisk og havde en god hældning. Det burde være en fordel for mig, da jeg er meget mindre end de fleste andre løbere
Da konkurrencen startede, skulle alle 84 pigerne først køre i banen før det blev min tur. Som altid brugte jeg rigtig god tid på at varme op, så kroppen var helt klar. Slalom går så hurtigt, at man er nød til at være fuldstændig klar fra 1. port – ellers går det galt.
Jeg syntes, at jeg kørte et rigtig god gennemløb og klarede alle de svære punkter uden problemer. Da alle 105 løbere fra min alders klasse var færdige lå jeg nr. 39.
Vores optimistiske målsætning var en plads i top 30, så jeg måtte bare give endnu mere gas i 2. gennemløb.
Da jeg stod i startboksen til 2. gennemløb, tænkte jeg ”Nu skal den bare havde ful gas.” Jeg kørte igen et rigtigt godt gennemløb uden store fejl, og jeg kørte mig op på en samlet 31 plads kun 11/100 sek. fra den 30. plads som vi havde haft som målsætning, så jeg var rigtigt godt tilfreds med mig selv.
 Jacob havde også kørt godt, og havde fået en 45. plads ud af 65, selvom han er i år er yngst i sin aldersklasse og derfor kører mod løbere som er ældre end ham.
Da vi kom hjem skulle vi lave lektier og slappe af. Min far var til seedningsmøde og lavede vores ski klar til næste dag. Jeg hostede stadig en lille smule, men begyndte trods alt at få det bedre.
 
Lørdag d. 19/3/2011.
I dag var det storslalom for mig og slalom for Jacob, og vi skulle lige så tidligt op som i går.
Banen var superflot og gik helt fra bjeges top og havde målområde lige foran alle restauranterne i bunden. Da jeg stod i startboksen var jeg igen 100% klar til at give fuld gas. Der var et par steder som så lidt svære ud, så her havde jeg besluttet at køre lidt sikkert.
Jeg kørte et rigtigt godt gennemløb og kom ind som nr. 52 ud af 105 løbere. Det var måske lidt ærgerligt, at jeg et par steder havde holdt lidt igen, for jeg havde kørt så godt, at de svære steder slet ikke havde givet problemer, og jeg kunne nok have kørt endnu hurtigere. På grund af at sneen var begyndt at blive blød, var det desværre blevet besluttet at aflyse 2. gennemløb. Det var ærgerligt, da jeg følte mig i super god form og var indstillet på at give endnu mere gas i 2. gennemløb. Men alt i alt var jeg rigtigt godt tilfreds med at blive nr. 52 i konkurrence med 105 af verdens bedste løbere – særligt når man tænker på, at de fleste vejer næsten dobbelt så meget som mig.
Min far og jeg skyndte os hen til slalombakken for at se Jacob køre, da de skulle kører to gennemløb. Jacob løb et super flot slalomløb og endte som nr. 40 ud af 65 startende.
Da vi havde spist tog vi ud for at køre noget friløb sammen med mor og far. Vi nåede, at køre på næsten alle bakker i hele ski området, så vi var godt trætte, da vi kom tilbage til hotellet.
Aftenen blev brugt til at pakke alt udstyret sammen, da vi næste morgen skulle videre til en stor international konkurrence i Zagreb i Kroatien.
På løbskontoret for Topolino kunne man se resultater for alle de 50 gange Topolino har været gennemført. Vi kunne se, at min 31. plads var den 3. bedste danske placering nogensinde i den ældste gruppe. Kun Johnny Albertsen og Markus Kilsgaard har en gang hver placeret sig bedre. Min 9. plads fra 2009 er stadig den næstbedste placering nogensinde i den yngste klasse, så jeg kan vist være godt tilfreds med mine resultater i Topolino for Danmark.
 
Søndag d. 20/3/2011.
I dag stod vi lige så tidligt op som vi havde gjort til konkurrencerne, for vi ville gerne komme tidligt til vores hotel i Zagreb, så vi kunne nå at tjekke ind pakke ud og få lavet ski til næste dag.
Vi havde været lidt bange for at konkurrencen ville blive aflyst, fordi der ikke var særlig meget sne i Zagreb, og fordi liften var gået i stykker. Men min far havde talt med en af trænerne fra det kroatiske landshold,og de havde lovet, at konkurrencerne nok skulle blive gennemført, men at alle løberne ville blive kørt i biler  i stedet for at tage liften op, da den ikke virkede.
Jacob og jeg hyggede os og slappede af i bilen hele vejen, undtagen det sidste stykke som var meget zik-zak, da vores hotel lå på toppen af bjerget. Så både min mor og jeg blev rigtigt køresyge. Da vi endelig kom til hotellet og fik vores værelser lagde jeg mig op ind på min seng, for jeg havde det ikke ret godt.
Da jeg fik det bedre gik vi ned for at spise aftensmad. Det var et vildt fedt hotel, og vi fik den bedste aftensmad på hele turen.
På seedningsmødet blev det oplyst, at det ville blive 2 slalomkonkurrencer på grund af problemerne med liften og sneforholdene på den nederste del af pisten. Det passede mig fint, da Topolino havde givet mig troen på, at jeg ikke manglede ret meget i forhold til de bedste i slalom.
 Min far og jeg havde set en masse video, og vi kunne se, at jeg var teknisk mindst lige så god som de bedste. Forskellen var på fysikken - og på at de bedste giver fuld gas hele vejen hver gang. Fysikken kunne vi ikke gøre sig meget ved (jeg vokser vel forhåbentligt snart…), men vi aftalte at jeg her i Zagreb skulle satse 100% i alle gennemløb.
 
Mandag d. 21/3/2011.
Hotellet lå på toppen af bakken, så vi kom hurtigt fra hotellet til startområdet. Under besigtigelsen kunne vi se, at den første del af banen var ret flad, hvilket bestemt ikke er til min fordel, men den sidste del af banen var heldigvis noget stejlere.
Da det blev min tur til at gøre mig klar var jeg 100 % opsat på at give fuld gas hele vejen og smide alt forsigtighed over bord.
Jeg kørte et rigtigt godt, men igen lidt for forsigtigt, og lå nr. 16 før 2. gennemløb.
Både Jacob og jeg talte igen med min far om, at vi skulle køre endnu mere aggressivt hele vejen.
Inden jeg selv skulle køre, nåede jeg at se Jacob, og han kørte det bedste gennemløb jeg nogensinde har set af ham, og han sluttede på en meget flot 12. plads.
Jeg ville også prøve at komme i top 15, selv om der var væsentlig flere med i min gruppe og bl.a. Slovenien og Kroatien stillede med flere rigtigt stærke hold og feltet talte mange løbere fra top 10 fra Topolino.
Denne gang lykkedes det at køre aggressivt hele vejen og jeg fik 9. bedste tid i 2. gennem løb og jeg sluttede på en samlet 13. plads, hvilket jeg var meget, meget tilfreds med.
 
Tirsdag d. 22/3/2011.
I dag var det så tid til årets sidste konkurrence. Vi pakkede bilen inden vi tog af sted, for når konkurrencen var slut, skulle vi direkte hjem til Danmark.
Ved besigtigelsen så vi, at banen var sat mere teknisk end i går, hvilket er godt for mig, og jeg var mere opsat end nogensinde på at lave et godt resultat.
Jacob kørte rigtig godt i 1. gennemløb, men han fik et lille skræns på det flade punkt, så han tabte en masse fart.
Da det blev min tur, følte jeg mig rigtig tændt. Jeg var også spændt på skiene, da vi havde besluttet, at jeg i dag skulle køre på nogle helt nye Elan-ski som Frank fra Step & Deep havde været så flink at låne mig.
Da pigerne var halvvejs gennem deres løb, begyndte jeg at varme op. Jeg var helt klart den der lavede den mest seriøse opvarmning på hele bjerget. Det viste sig at være givet godt ud, for på det første stykke af banen var jeg nede at ligge på siden, men jeg fik hurtigt hevet mig selv op, og jeg mistede næsten ingen tid. Hvade min krop ikke været helt klar var jeg måske udgået. I det hele taget løb jeg i dette gennemløb mit nok bedste slalomløb nogensinde. På trods af den lille fejl på toppen kom jeg ned i 5. bedste tid. Der var rigtigt mange fra de store lande som var meget overraskede over at se en dansker på en 5. plads og jeg fik en masse ros :o)
I 2. gennemløb kørte Jacob endnu et godt gennemløb og sluttede på en flot 15. plads.
Jeg var meget opsat på at holde min 5. plads, da der var flotte præmier til de 5 første. Men jeg vidste, at det ville blive meget svært, for banen i 2. gennemløb var lidt lettere end i 1. gennemløb og vi var mange som lå meget tæt.
 Jeg kørte igen et vildt godt gennemløb, men blev desværre overhalet af to løbere og sluttede på 7. pladsen. Først var jeg lidt skuffet, men jeg blev hurtigt klar over, at en 7. plads i et FIS-løb som dette er et helt fantastisk resultat, som jeg kan være rigtigt stolt af.
Da konkurrencen var slut, skyndte vi os ned og pakke det sidste i bilen, og så gik turen mod Danmark.
Alt i var denne tur til Topolino og Zagreb nok en af de bedste ture jeg har været med på. Både Jacob og jeg kørte rigtigt godt i konkurrencerne, og vi gennemførte ikke bare alle gennemløb, men løb også rigtigt hurtigt.
Nu er sæsonen slut. Det har været en spændende sæson med mange gode oplevelser. Jeg har over sæsonen stået på ski i Norge, Sverige, Tjekkiet, Østrig, Andorra, Italien, Slovenien og Kroatien og oplevet og lært en masse.
FIS-løbene i Andorra og Slovenien var også gode, men Topolino er bare noget helt specielt og niveauet er helt vildt højt. Zagreb var en god oplevelse fordi jeg løb så godt.
Nu glæder jeg mig bare til næste sæson, hvor jeg bliver FIS-løber og dermed er tiden med Topolino forbi (øv).
 
Tak til Hareskoven for at have støttet mig, og givet mig mulighed for at deltage i Topolino igen i år.
Casper Dyrbye / Ski Team Hareskov