Søg
Login
Login faciliteten anvendes p.t. kun af medlemmer der opdaterer hjemmesiden.
 



Start Fra medlem til medlem Råd og tips > Om støvler

Om støvler

Støvlerne luftes til frokost

Om støvler

Hvordan holder jeg mine fødder varme i det kolde nord? Tiden nærmer sig til den første tur, eller måske har du allerede været af sted. Denne lille tekst er primært tænkt til dem der skal tilbringe en uge eller mere oppe nord på, hvor det mange gange kan blive rimelig koldt.

Det største problem med kulde stammer som regel altid fra skistøvlerne, enten den ene eller begge to. Mange gange skyldes det dårlig blodtilførsel, men da blodtilførslen generelt er et problem i skistøvler (i hvert fald hvis de sidder rigtigt) er det ikke altid det man skal skyde skylden på. I mange tilfælde er det derimod tryk fra forskellige punkter i støvlen der irriterer. Og deraf stopper blodets gennemgang, til netop de punkter der f.eks. kunne være tærene. Dette problem kan man løse ved at tage støvlerne på, og derefter finde ud af, præcis hvor det er det trykker. Når man har fundet ud af dette, skal man makkere der hvor man mener de trykker mest med et stykke tape. På tapen skriver man om støvlen skal udvides lidt, mellem, eller meget. Denne proces kaldes en udblokning af støvlen. Man bloker en støvle til ved at, varme skallen op for derefter på indersiden at "banke" på skallen der nu er blød på grund af varmen, indtil denne har den rigtige form. Man kan få udblokket sine støvler hos de førende ski- forretninger herhjemme.

En udblokning af støvlen kan vise sig at være særdeles hjælpsomt. Men helt at fjerne kulden fra fødderne kan en blokning ikke hjælpe med. Der har man brug for produkter som "Hot Tronics" eller dem der minder om det. Hot Tronics er enten en indersok eller en hel støvle, der har kanaler af varmetråde, som bliver drevet af et batteri placeret på bagsiden af støvlen. Denne løsning er meget effektiv, men desværre også meget kostbar. Du skal slippe ca. 800 kr. for at få installeret varmekanaler i dine støvler. Man kan også få varmepuder, der bliver drevet af ilt til støvlerne. Disse er dog ikke anbefalelses værdige, da der ikke er nok ilt i skistøvlen til at trække pudderne.

Sidst men ikke mindst er det altid vigtigt at, have et par rigtige gode skisokker. Alt for mange køber billige tube sokker. Det svarer næsten til at købe et godt anlæg og dårlige højtalere. Af gode skisokker kan nævnes Rohner ski sokker, og sokker fra The North Face.

Jeg ønsker dig en rigtig god skiferie, med forhåbentlig varme ski støvler.

Morten Stenfeldt