Søg
Login
Login faciliteten anvendes p.t. kun af medlemmer der opdaterer hjemmesiden.
 



Start Fra medlem til medlem Råd og tips > Om skiløb > Sne brønde

Snebrønde

Tree wells - Sne brønde
- den ukendte fare

Formålet med denne artikel er ikke at skræmme, men informere om en af farerne ved skovskiløb.

I Nordamerika skyldes halvdelen af alle dødsfald relateret til skiløb (herunder snowboard) fænomenet Tree Wells, fordansket til begrebet Sne Brønde.

Tegning af en snebrøndEn sne brønd er faktisk det modsatte af en brønd fuld af sne. Det er et snefrit hul der dannes under stedsegrønne træer, primært grantræer, ved kraftige snefald. Hullet/brønden dannes primært i kraft af at grenene opsamler den sne der ellers falder i terrænet. En sådan brønd bliver nemt dyb og er omgivet af megen nysne. Når en skiløber/boarder falder ned i brønden begraves denne nemt af den omgivne løse sne. Dette er specielt farligt hvis man havner med hovedet nederst. Ofte, jo mere man kæmper for at komme op, jo mere løs sne falder der ned i brønden. Dette kan ende med at begrave den uheldige skiløber/boarder fuldstændigt, og dermed er risikoen for kvælning eller kuldedød kraftig forøget.

Laviner kan til en vis grad kontrolleres. Dette er pga. den store mængde træer, desværre ikke muligt for sne brønde. Og er der blot en meter sne til stede, er risikoen for ulykker i snebrønde til stede. I en kontrolleret test foretaget i Mt. Baker Ski Area kunne kun 1 ud af 10 testpersoner redde sig ud af sne brønden ved egen hjælp. Dette, sammen med dødsfaldsstatistikken, indikerer at sne brønde skal tages alvorligt.

Forholdsregler:

  • Kør altid sammen med en partner og sørg for altid at være inden for synsvidde og følg hinandens løb. Det er ikke nok at vente ved liften, der er alt for mange snebrønde at lede i, hvis det skulle gå galt.
  • Bær sædvanligt sikkerhedsudstyr (lavine bipper, skovl, sonde og hjelm) samt suppler med en fløjte, da det er svært at påkalde hjælp, ved at råbe. Sneen dæmper råb og skrig.
  • Er du skiløber, bør du køre uden skistropper på stavene, da det har vist sig svært at frigøre sig fra stropperne hvis man først er faldet i brønden.

Og hvis uheldet er ude er der følgende råd:

  • Forsøg at lande med hovedet øverst fx ved at gribe om grene eller stamme.
  • Gå ikke i panik. De fleste dødsfald skyldes at skiløberen/boarderen går i panik og dermed forårsager at yderlige sne løber ned i brønden.
  • Forsøg forsigtigt at forme en luftlomme omkring dit ansigt.
  • Prøv forsigtigt at løsgøre ski/board og stave, og brug eventuelt disse til at trække/grave dig ud.
  • Brug fløjten.

Det skal nævnes at tree wells primært findes i skiområderne i Nordamerika, hvor snemængderne er meget store og trægrænsen ligger højt.

God fornøjelse i off-pisten imellem træerne.
Finn Svendsen

Artikler:
http://en.wikipedia.org/wiki/Tree_well
http://www.ehow.com/how_16058_avoid-tree-wells.html
http://www.howtoski.net/sub_column_treewells.htm

Og på YouTube er der disse film:
Redbeards explains the danger of Tree Wells
Tree Well Rescue 
Cameron falls in a tree, well
Ski Crash - Tree Well
Olin, stuck in a tree well

Off pisten i Whistler
[Mellem træerne i Whistler]